Gnr. 36 Knapstad

Gårdshistorien til gården Knapstad er under utabeidelse. Nedenfor vises en smakebit fra gårdhistoien med et av gårdens dokumenter fra kong Carl Johan fra 1820 som er bevart på gården. Dette er et av verdifulle dokumentene som forteller mye om brukerne og samtiden.

Bygselsmannen Johannes Christophersen Knapstad, (1775-1855) var gift med Johanne Ingebretsdatter(1782-1820). Han fikk i 1809 bygselesrett på gården Knapstad i Hobøl av Hr pastor Abildgaard 2. oktober. Gården som var kirkegods hadde 10 lpd skyld tilvarende en ødegaard. Johannes ble med dette bygselsmann/forpakter. Bygselsretten skulle gjelde for hele hans livstid.
I det tinglyste bygselsbrevet kan en lese originalteksten av denne avtalen:
https://www.digitalarkivet.no/tl20080630160297

Johanne Ingebretsdatter hans hustru døde imidlertid 12. september 1820 bare 38 år gammel. Tilbake satt Johannes med 4 mindreårige barn. Johannes søkte da kongen om å få sitte i uskiftet bo. Det antas å gjelde for evt. gårdens dyr, oppsparte midler, møbler og redskap. Johannes fikk bevilling allerede 24. oktober samme år. «Bevillig at sidde i uskiftet Boe, og i sin Tid at skifte med Samfrænder, for Johannes Christophersen Knapstad, Haabøl Sogn i Smaalehnenes Ahmt»

«Carl Johan af Guds Naade konge til Sverige og Norge» sitt tillatelsesdokument til bygselsmannen kan være nyttig å lese:

Vi Carl Johan,
af Guds Naade konge
til Sverige og Norge, de Goters og Lenders;
Gjøre vitterligt: At vi, efter Johannes Christophersen Knapstad i Haabøl Sogn Smaalenene Ahmt som herom underdanigst gjorte Ansøgning og Begjering, naadigst have bevilget og tiladt, saa og hermed bevilge og tilade, at forannevndt Johannes Christophersen, maa foruten Rettens Middels Forsegling, Registrering og Vurdering efter Loven, med fælleds sammenavlede umyndige 4 børn i uskiftet Boe blive hensiddene, saalænge han i eenlig Stand forbliver eller Børnene efterat være blevne myndige det ville tillade.
Og om han imidlertid skulle blive til Sinds at skifte og dele, maa han med Samfrænder slutte en Skifte-Forhandling om den Arv, som 4 børn. kunne tilkomme, saaledes som han med dem til hans og deres Gavn bedst kunne forenes, foruten Rettens Overværelse eller videre Registrering og Vurdering efter Loven;
Dog have bemeldte Samfrænder et skriftligt Document derover at forfatte, som billigt kan være og de i Fremtiden, naar børnen komme i myndig Stand, eragte at kunne forsvare. Og ville Vi herhos naadigst have befalet dem, som dette Skifte i saa Maade forrette, at de i alle Maader holde sig Lovene og Anordningerne samt i Særdeleshed Forordningen av 23de August 1793 underdanigst efterrettelig, hvilket og skal skje av den Øvrighed og Rettens Betjent, som det ellers kunde tilkomme samme Skifte at forvalte, forsaavidt de dem angaaer, i hvis Rettighed dog Intet derfor skal afgaae. Forbydende Alle og Enhver, imod det, som foreskrevet staar, hinder at gjøre.
Givet i Christiania, den 21 oktober 1820
Under Rigets segl
Efter hans Majestæt Befaling
Joh Aug. Sandels—————————————
Diriks Motzfeldt —————————
L.Stoud Platou
Bevilling at sidde i usktet Boe, og i sin Tid at skifte med Samfrænder, for Johannes Christophersen Knapstad af Haabøl Sogn Smaalenene Ahmt———————
—————*——betalt med 10 Spd Til S——- ———-24 okt Somefeldt?*

I den grad en kan forstå språket i kongedokumentet så vekker dette noen spørsmål:

1)Måtte en søke om å sitte i uskiftet bo selv når en ikke eide gården, men eide kanskje bare innbo og dyrene i fjøset?

2)Den omtalte arv. Dette måtte i såfall være løsøre, husdyr, evt. annen formue utenom selve gården?

3) Carl Johan henviste til «Lovene og Anordningerne samt i Særdeleshed Forordningen af 23 de August 1793» Skrifta og formuleringene er noe vanskelig å forstå, om noen kan belyse saken hadde det vært hyggelig med en tilbakemelding?